På vej mod Yellowstone er en Western/spændingsroman af høj kvalitet. Familien Claybom har (1884) lige fået anvist deres jord i Montana, flugten er forbi. Flugten fra hvad? Hvad er det ifaderens fortid, der gør, at de hele tiden har måttet rejse? Men også her er der problemer. Ranchejer Hatch ønsker ingen fastboende, og hans cowboys elsker 'legen', provokationen og hævnen. Alleproblemer bliver løst. Bogens spændingskurve er støt stigende uden at forfalde til det letkøbte. Hvorfor vil faderen ikke røbe noget? Denne tavshed mellem far og søn kender vi også fra forfatterensHvor sporet ender. Bogen er uhyre spændende og velskrevet, og det store galleri af personer er ikke bare papfigurer, der danser rundt om hovedpersonerne. Det her er endnu et produkt af et godtforfatternavn. Selvlæsning fra 12-13 år. Velegnet til månedens bog i 6. og/eller 7. klasse. Og så kan man selv vælge, om det er tema- eller motivlæsning eller bare en god læseoplevelse.