Stemningsfuld og sprogligt smuk bog om to utilpassede mænd og det svære i at opretholde en relation til en, der lever for at rejse. Både som kæreste og som ven. Handlingen udspiller sig i Frankrig og er en kærlighedserklæring til landet. For frankofile læsere.
Forfatteren Sacha flytter fra Paris for at finde ro i byen V. i Provence, hvor han møder sin gamle ven, blafferen. Sacha og blafferen drog sammen afsted på tomlen i fortiden. Nu har blafferen stiftet familie i form af kæresten Marie og sønnen Agustìn, men det afholder ikke blafferen fra at rejse pr. autostop med jævne mellemrum. Som romanen skrider frem, udfylder Sacha mere og mere af det tomrum, som opstår i den lille familie, når blafferen er væk.
Stemningsfuld, filosofisk og sprogligt smuk roman om både venskabelige og lidenskabelige forhold og samtidig en kærlighedserklæring til det at rejse per autostop og Frankrig som land, hvor begrebet autostop også stammer fra. Bogens to mænd er på hver deres måde utilpassede, hvilket er et interessant tema, men selve læseoplevelsen er dog uforløst, da den ikke - trods de meget filosofiske karakterer - bringer nye perspektiver og slutningen er meget højtflyvende og matcher derved ikke resten af bogens realistiske karakteristik.
En anden kærlighedserklæring til Frankrig finder man i Erik Poupliers Mit ProvenceSerotonin. Er man mere til filosofiske karakterer og fortællinger om utilpassede mænd, er Michael Houellebecqs Serotonin et godt budEn anden kærlighedserklæring til Frankrig finder man i Erik Poupliers Mit Provence. Er man mere til filosofiske karakterer og fortællinger om utilpassede mænd, er Michael Houellebecqs et godt bud.