Til kreative strikkeglade der gerne vil fremstille påsketing i strik.
Det norske makkerpar har gjort det igen; nemlig udgivet en bog om strikkede kugler - denne gang er det påskekugler og andet godt til påsken. Arne og Carlos er efterhånden blevet kult, og i denne påskebog finder man opskrifter på påskekugler og påskeæg - begge strikkes efter samme princip. Der er også påskeharer med sweater, høns og æggesweater; det hele i skønne, sjove og finurlige mønstre og farver. Alt er strikket i garn fra Dalegarn, og der kræves kun strømpepinde, hæklenål, synål, uld og garn for at kunne være med. Og selvfølgelig lidt indsigt i strikningens kunst - og ikke mindst i kunsten at læse strikkeopskrifter. Der er både enkle og lidt sværere opskrifter i bogen. De primære variationer ligger i de mange mønstre, og her fejler fantasien ikke noget - hvad med et æg med das? Eller strikkede versioner af Fabergé-æggene? De små æggesweatre til at holde æggene varme er næsten ikke til at stå for, så der der nok at gå i gang med for de kreative sjæle. Det meste af bogen består af flotte fotos, materialeforbrug og mønstre - selve grundopskrifterne på kugler og æg er bagest i bogen. Det er muligt at komme på workshop hos parret i Kbh. den 22.3. se: www.sommerfuglen.dk.
Forfatterne udgav til julen 2011 bogen: Julekugler, der er oversat til flere sprog. I 2011 kom også: Strik til påsken af A. Krause, der også tidligere har udgivet bøger med påskestrik.
En herlig og anderledes påske-strikkebog i den særlige Arne & Carlos-stil.