Krass Clements nye fotobog er som sin forgænger Færgen, 1999, helt uden tekst - men afviger markant ved at være næsten totalt renset for portrætter. Fælles for begge bøger er undertitlen "Et Danmarksbillede" og der er også her tale om billeder fra det anonyme Danmark. I den nye bog er vi på besøg i et parcelhuskvarter, således som de findes overalt i landet. Tiden er en påskedag mellem kl. 11 og 16 og de intense billeder fortæller alt efter tolkning og temperament historien som en religiøs opstandelsesberetning eller som en reportage fra nogle ordinære hjem. Personligt hælder jeg mest til den religiøse tolkning, hvor nadver, død og forgængelighed er fremtrædende spor - men bogen kan også opleves som et afslørende indblik i, hvad der gemmer sig bag masser af velklippede hække. K.C. går tæt på sine motiver - fremstiller boliger og haver som på alle måder er livløse og tomme - det er skræmmende. Som iagttager inddrages vi i billederne, tildeles en slags status som voyeur eller gæst, og bliver dermed medvirkende i det drama, som udspilles gennem de fascinerende og overrumplende billeder. Vi har p.t. i DK mange fremragende fotografer - K.C. hører til blandt de ypperste. Hans ordløse beretning fra en regnfuld forårseftermiddag er fuld af indhold, drama og perspektiv.