Bjørnen Paddington og familien Brown skal i cirkus. Paddington er begejstret, selvom han ikke helt forstår alt, hvad der foregår. Da han vil redde luftakrobaterne på cykel højt oppe under kuplen, sætter han en kædereaktion af uheld i gang. Alt ender dog godt, og publikum er så begejstret, at direktøren er lige ved at ansætte ham som stjerne. Det er en sød lille historie, hvis enkle handling er set før i adskillige bøger. Her den dog fortalt med humor og charme, og besidder dem samme umiddelbare børneappel, som vi også ser i f.eks. Peter Pedal-bøgerne. Tegningerne er fulde af liv. De breder sig over 2/3 af opslaget og udvider historien med en vrimmel af personer og små sidehandlinger. Bogen er den 3. billedbog om Paddington, og jeg synes, det er lykkedes godt at fortælle om bjørnen i billedbogsform. Til oplæsning for børn fra 4 år.