"Lorna Shore er et af de mest interessante bands i verden lige nu - og dét mest interessante indenfor deathcoregenren ... Og Oh Lord, hvor er [Will Ramos] en stor gevinst for Lorna Shore ... Hør bare vokalen i "Into the Earth" eller "Cursed to Die" - den er konsekvent tung og ubehagelig, men fuld af variationer og små nuancer. Det er simpelthen en fornøjelse at lytte til, hvordan Ramos (...) serverer en af de stærkeste og mest knusende vokaler i genren - helt på niveau med, måske endda bedre end, eksfrontmand CJ McCreery. Det er ren katarsis ... Instrumentalt er der også utrolig meget at begejstres over på denne plade, for Lorna Shore fortsætter heldigvis sin færd udi svulstig og højstemt symfonisk blackened deathcore. Forestil dig, at Dimmu Borgir smeltede sammen med Carnifex - eller tænk i retning af Shadow of Intent og Signs of the Swarm. Bare bedre. Meget bedre".