Books / fiction for children / roman

Palle går til dans


Description


Palle skal begynde at gå til dans. Far vil med, for han er god til at danse - eller er han?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2008

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 3. Sep. 2008

Palle-bog nr. 33 - men still-going-strong - til læsetræning og fritidslæsning for piger og drenge fra slutningen af 1. klasse (8 år). Indholdet er også vedkommende for ældre børn med læsevanskeligheder.

Bogen følger det sædvanlige koncept: Den snusfornuftige Palle, hans bedrevidende og uheldige far og den forventede pointe, at Palle er klogere end sin far! Palles far har været en dygtig danser og vil gerne have, at Palle skal begynde til dans. Faren følger Palle til dans, og tilbyder at hjælpe danselærerinden ved at danse med hende. Det går selvfølgelig galt! Forfatterens og illustratorens veloplagte samspil er også i denne bog forbilledligt. Layout er ligesom i de andre bøger i serien. Forsiden med den betuttede Palle med danseskoene i hånden og den dansende far er en god appetitvækker.

Bogen er af samme høje kvalitet som de andre bøger om Palle.

Palle-bøgerne har nærmest opnået kultstatus både hos drenge og piger blandt begynderlæserne. Denne bog føjer sig fint til perlerækken af bøger i den humoristiske letlæsningsserie.