Books / fiction / roman

Palle Piksvinger


Description


Enlig hvid mand i krise på randen af et sammenbrud. Samfundsdebatterende roman om Palle midt i livet, som har det svært med relationerne til kvinder, og som finder sin identitet i skjulte mandegrupper på internettet. Til romanlæsere, som gerne læser om mænd i krise og kønsroller generelt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2021

By

By

Michael Linde Larsen

d. 19. May 2021

Enlig hvid mand i krise på randen af et sammenbrud. Samfundsdebatterende roman om Palle midt i livet, som har det svært med relationerne til kvinder, og som finder sin identitet i skjulte mandegrupper på internettet. Til romanlæsere, som gerne læser om mænd i krise og kønsroller generelt.

Palle er i slutningen af 40'erne. Han arbejder som altmuligmand i en københavnsk boligforening, hvor han sammen med Alex og Zdenek har et mandefællesskab. Humoren er under bæltestedet, og kvinder er som udgangspunkt en samling feministiske fisser. Da de får en kvindelig chef, tændes hadet mod kvinder for alvor. I fritiden får han tiden til at gå med sin hund Olsen og debatterne med de barske kommentarer på nettet. Men med coronaens udbrud bliver Palle udfordret i hans ellers strukturerede hverdag.

På trods af de noget klichéfyldte typer og de mange fordomme, som står i kø, så fungerer bogen fint. Sproget er let at læse, og flere af dialogerne bringer overbærende smil frem på læben. Samtidig forstår man, at Palle og alle de andres mænds identitet er på spil, og bag de kække kommentarer er der masser af frustration og undertrykt aggressivitet. Forfatteren formår at give en stemme til en mand, som normalt gemmer sig bag en barsk profil på nettet, og det er der kommet en både underholdende og vemodig bog ud af. Den kan også kan læse som et oplæg til debat om kønsroller.

Med temaet "mand i krise" i en metoo-tid er der et tematisk fællesskab med Den nordiske mands hævn af Sofie Jama.