Books / fiction for children / roman

Palle som julemand


Description


Palles far er julemand i det ny center. Palle skal hjælpe ham. Palle skal dele slik ud. Men lille Olfert er bange for julemanden. Han græder. Og damens hund hopper op på Palle. Palle vil ikke med næste dag.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 1999

By

By

Else Lerche

d. 2. Sep. 1999

Når julebøgerne skal tages frem, er det ikke mange titler, vi kan tilbyde begynderlæserne fra 7 år. Det råder denne nye Palle bog lidt bod på sammen med Palles jul, der ifølge forlaget også udkommer. Der vil blive rift om dem, som der også er om de andre bøger om Palle og hans far. Denne niende bog i serien er ganske sjov, men der er andre i serien, jeg personligt holder mere af. Igen formår den letlæselige tekst med det lave lixtal sammen med Claus Bigums herlige grove tegninger at fortælle en god indholdsrig historie. Teksten er skrevet i korte hovedsætninger i et enkelt sprog med megen dialog. De farveglade illustrationer fortæller med og supplerer i den efterhånden velkendte, humoristiske, overdrevne streg. Palles far skal være julemand i centret. Palle skal være julemandens søn. Han vil ikke, men lader sig overtale. Men det er ikke uden problemer at være julemand. For lille Olfert vil have en gave fra den pose, Palles far passer for en dame. Og damens hund springer på Palle. Alt dette misforstår en mand, så Palle vil ikke med næste dag. Og det selvom han har kunnet spise af det slik, han delte ud for julemanden.


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 1999

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 2. Sep. 1999

Endnu en sjov bog til den første læsning om Palle og hans far. Det er godt, at der kan skrives bøger med en lix på 5, der har et reelt og morsomt indhold. Palles rare far skal være julemand i indkøbscentret og Palle skal meget mod sin vilje være julemandens søn. Men som i de øvrige bøger i serien er det Palle der må klare ærterne for sin uheldige far. Det er en humor som de yngste elever vil forstå og sætte pris på. Den dialogrige tekst er sat i små blokke og er som lixen antyder meget let at læse. De mange sjove illustrationer understøtter teksten godt. Bogen vil især glæde begynderlæsere, der har læst de otte tidligere bøger om Palle og hans sjove far – men bogen kan sagtens læses uafhængigt af de øvrige titler om Palle.