Bogen er for interesserede i baggrunden for institutioners arkitektoniske indretning, og hvad denne gør ved dem, som opholder sig i den.
Jeremy Bentham (1748-1832) er mest kendt fra nyttelæren (utilitarismen). Bogen udkom oprindeligt i 1791. Den er formet som 21 breve med efterskrift (ca. 90 sider af bogen). I et 35 siders forord fortæller udgiveren om Bentham, hans værker, broren og hans interesse for fængselsvæsnet og fattighuse. Brevene beskriver en magtteknologi, en arkitektonisk "maskine" hvis udgangspunkt er at konstant overvågning er det optimale for institutioner som forbedringsanstalter, tvangsarbejdsinstitutioner, galeanstalter, hospitaler og skoler. Panoptikon er en ringformet bygning med et tårn i midten, hvorfra inspektører kan overvåge specielt belyste celler og lign. Bogen er meget detaljeret med byggeanvisninger, økonomi og forklaringer på virkningerne. Et 20 siders interview med Michel Foucault forsøger at føre teorierne op til vore dage.
Bogen ligger på linje med Foucault Overvågning og straf (4. oplag 2008) og Goffman Anstalt og menneske (11. oplag 2006) og kan meget vel blive en klassiker på området.
Historisk kildeskrift til forståelse af, hvorfor man fra starten af 1800-tallet indrettede visse institutioner, som man gjorde næsten helt op til vore dage.