H har skrevet sig ind i et halvthundrede års danske digtning, idet han begyndte som lyriker i kredsen omkring Gelsted tilbage i 20'erne. Det særlige ved hans digte i Panorama med regnbue er således, at heri mødes de store strømninger i moderne dansk lyrik i en færøsk natur og forestillingsverden. Ved siden af erindringsdigtene om døde venner og svundne tider, digte som virker ældst i tonen og med et forståeligt anstrøg af sentimental-retorik, står der stærke sager om nye tider, nye skikke. Her går H ikke af vejen for at benytte sig af en meget nutidig og slagkraftig udtryksform. Både i tid og rum er der store udsving i bogen, fra Thorshavn til Peking (herunder en digtsuite med russiske motiver), fra plasticalderen og dens profeter og trusler til Assurbanipals havefester der ikke står tilbage i »prægtige sekretioner og ejakulater .. .« Mest befriende og overdådig er han dog i sin galgenhumorisme, der lyser af visdom og menneskelighed.