Books / fiction / humor

Paradis i Caribien? : en romantisk krimi


Description


Den unge advokat, Katie Connell, flygter fra sig selv, en ulykkelig forelskelse og et usundt forhold til alkohol. På en caribisk ø finder hun både sin drøm, en vodoo-ånd og en mordsag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 13. Mar. 2018

Den unge advokat Katie Conell flygter fra sig selv, en ulykkelig forelskelse og et usundt forhold til alkohol. På en caribisk ø finder hun både sin drøm, en vodoo-ånd og en mordsag. Sjov, romantik og spænding for især voksne kvinder.

Katie har mistet sine forældre i en tragisk ulykke under en ferie i Caribien. Hun knokler videre i advokatfirmaet, mens hun plejer sin usunde betagelse af kollegaen Nick og alkohol i mange udgaver. Efter en ydmygende retssag rejser hun til den caribiske ø St. Marcos. Her møder hun den lokale sangerinde Ava som fester sig sorgløst igennem de caribiske nætter. Katie hyrer en privatdetektiv til at undersøge omstændighederne bag forældrenes død. Ava og Katie opdager hurtigt, at de har stukket hænderne i en hvepserede fyldt med korruption og uopklarede mordsager.

Skøn, sjov og hjertevarm roman tilsat spænding og forlist kærlighed. Her er rigtig god underholdning fra første til sidste side, mens man bliver gennemvarmet af den afslappede caribiske livsstil. Oversættelsen af den lokale dialekt, hvor ja bliver til jæ virker en smule forstyrrende, men Avas sprudlende personlighed og Katies handlekraft vinder heldigvis i det lange løb. Dette er første bind i en serie, som på engelsk er udkommet under navnet "What doesn't kill you".

Fans af både Bridget Jones og "The lonely hearts travel club" af Katie Colins vil være god underholdt her. Første bind i sidstnævnte serie er Destination - Thailand.