Haver er temaet for denne roman, fortalt af landskabsarkitekten Eva, der fra bogens første sider lader ane, at dette ender med en katastrofe. Sproget er smukt og poetisk, og beskrivelsen af den lille by og dens mennesker er vidunderligt varm og rammende satirisk på én gang. Samtidig med de bibelske analogier bliver haverne billede på livet, både når det manifesterer sig som friserede græsplæner og når det gror til med uregerlig skvalderkål. Eva er arbejdsløs og på jagt efter job. Derfor havner hun i Horselund, som venter besøg af Dronningen og derfor skal shines op, især et socialt belastet boligkvarter med tæt forbindelse til det lokale tugthus. Hun bliver leder af et projekt, hvor beboerne bliver præmieret, hvis de holder deres haver pænt. Her er alle typer haver, fra skvalderkål og gamle bilvrag, over bugnende smukke haver til fantasiløs pænhed. Beboerne er lige så forskellige som deres haver, og Evas liv bliver vendt på hovedet, mens både hendes strukturerede planer og det trygge forhold til kæresten hjemme i København ryger sig en tur. Camilla Christensen (f. 1957) har skrevet digte og noveller, men fik sit store gennembrud med Jorden under Høje Gladsaxe, 2002. Denne roman fortjener også mange læsere.