Sensationelt har dette manuskript fra 1863 ligget gemt og glemt i et pengeskab i mere end 100 år, før det i 1994 blev fundet og udgivet under stor bevågenhed. Bogen er en fremtidsvision afParis år 1960, hvori Verne projicerer det værste og det bedste frem af sin forestillingsevne. Hans fascination lå som bekendt på det tekniske område, og det er interessant at læse hansforestillinger om en glitrende oplyst metropol med vældige stålkonstruktioner, med gasdrevne drosker og et avanceret højbanenet og med allehånde mekaniske opfindelser. Men til gengæld er Vernevoldsomt pessimistisk i sit kultursyn; alle de gamle kulturelle værdier er glemt og borte, fordi de er uden økonomisk nytteværdi. Ind i den imponerende beskrivelse af storbyen er lagt en lille,uspændende historie om en udstødt - en digter - der er fortabt i dette teknokratiske samfund. Han finder dog andre ligesindede, især den yndige og dydige gammeldags pige Lucy, som betager hamganske ved deres første og eneste møde. Hanbegiver sig derefter på jagt efter hende rundt i byen... men ender på kirkegården sammen med alt det andet forældede. Først og fremmest en kuriositet,som dog nok skal finde sine læsere i kraft af forf.navnet og et indbydende omslag.