Film / fiction / drama

Parkland


Description


Om hvordan mordet på John F. Kennedy kom til at påvirke en række personer: Abraham Zapruder kommer uforvarent til at filme mordet; lægen Charles Carrico modtager uforberedt præsidenten på en båre; sikkerhedsfolk må erkende, at noget er gået galt; og broderen til den mistænkte attentatmand, som også myrdes, får sin andel i tragedien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Feb. 2014

By

By

Ulrich Breuning

d. 28. Feb. 2014

Filmen Parkland, 2013 handler om mennesker i Dallas, Texas, som ufrivilligt bliver berørt af attentatet på den amerikanske præsident Kennedy i 1963. Filmen henvender sig primært til folk med interesse for dette uopklarede mord, men filmens fokus på "almindelige" borgeres reaktioner udvider målgruppen til alle, som værdsætter menneskelige dramaer.

Abraham Zapruder stiller sig forventningsfuld parat til at filme præsident Kennedys besøg i Dallas. Og kommer til at filme et mord. Hvorefter lægen Charles Carrico uforberedt modtager præsidenten på en båre omringet af sikkerhedsfolk. Sidstnævnte må erkende, at noget er gået galt, og også det lokale politi har røde ører. Og broderen og moderen til den mistænkte attentatmand, som også myrdes, får også deres andel i tragedien! Parkland - filmtitlen refererer til navnet på det hospital, som modtog præsidenten - er "baseret på sande begivenheder" og giver en ny vinkel på det uhyggelige forløb og dets konsekvenser. Hvilket man næsten troede umuligt, for dette præsidentmord er af gode grunde stadig kilde til forundring og konspirationsteorier. Stilistisk blander Parkland dokumentaroptagelser og tv-reportager med rekonstruktioner i en velfungerende krydsklipning. Især skildringen af præsidentens begravelse sammenholdt med den myrdede, formodede attentatmands ditto er effektfuld.

De fatale begivenheder er skildret mange gange. Med indigneret styrke i Oliver Stones foruroligende JFK, 1991.

Interessant, spændende og momentvis meget gribende film.