Books / nonfiction

Pas godt på dit parforhold : 106 gode råd der får det til at hænge sammen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2012

By

By

Jytte Bræmer

d. 27. Aug. 2012

Til alle der er nysgerrig på det komplekse i parforholdet og ønsker at arbejde aktivt med det.

Bogen er bygget op om 106 meget konkrete råd til at forbedre sit parforhold og til undgå de mange faldgruber et mangeårigt samliv som oftest indeholder. De mange fortløbende råd er struktureret omkring kapitler med overskrifter som "Skru ned for kritikken", "Overvind din manglende lytteevne", "Vær fair", "Kend dine grænser" osv. Der er også et afsnit, der specifikt omhandler udfordringen at være en travl børnefamilie, ligesom sex er et uundgåeligt tema. De meget korte og håndfaste råd har en tendens til at overlappe hinanden i indhold, og man sidder tilbage med en følelse af lidt selvfølgeligheder og gentagelser. Men bogen er let tilgængelig og kan være med til at skærpe sanserne og blikket for, hvad det er, der kan få tingene og forholdet til at løbe af sporet. Det er en bog, der hører til i genren af selvhjælpsbøger, og den vil bestemt have et publikum.

Forfatteren er mest kendt for Følelsernes sans, 2. udg., 2003 og Vredens dans, 1995. Om temaet parforhold og samliv er der rigtig mange titler. Mest kendt er nok Grays Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus, 1992.

En form for selvhjælpsbog, der indeholder 106 gode råd til at passe godt på parforholdet.



Information and editions