"Hvad er det mindste, jeg kan gøre for, at min partner bliver glad". Det er ét af de spørgsmål, læseren opfordres til at stille sig selv i bogen om at bevare et tilfredsstillende parforhold.
Parforholdet er den relation, der betyder mest for voksnes psykiske trivsel, sundhed og tilfredshed. Og netop tilfredshed er nøgleordet for forfatteren, der er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling. I bogen sætter han fokus på, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet, mens vi stadig kan lide hinanden. Ved at henvise til teorier, forskning, sange og cases fra sit virke som parterapeut opfordrer han læseren til at gennemfører forskellige øvelser. Er det fx svært at tale ordentligt sammen, så prøv at bruge jeg-sprog i stedet for du-sprog. Og er fysisk kontakt en mangelvare, så prøv at erstatte tante-kyssene med et dagligt ordentligt kys af 10 sekunders varighed. Bogen afsluttes med ideer til "den videre rejse" og noter.
Bogen vil ikke have os til at stræbe efter det perfekte parforhold. Men efter et forhold som vi grundlæggende er tilfredse med og trives i. Skrevet i et letforståeligt sprog med interessante henvisninger til kloge folk, som fx psykologen Shirley Glass, der siger "I stedet for at finde den eneste ene - burde vi måske forsøge at være den eneste ene".
Forfatteren lægger vægt på, at hans bog er om relationsudvikling og ikke selvudvikling. Andre bøger om det kunne være Brudeslør og urkræfterSyv gyldne regler for to der lever sammen og Syv gyldne regler for to der lever sammenForfatteren lægger vægt på, at hans bog er om relationsudvikling og ikke selvudvikling. Andre bøger om det kunne være Brudeslør og urkræfter og .