Pas på strålefar

Det var en ret bizar oplevelse ved et tilfælde at læse Sammy hf. 12 dagen efter, at jeg i tv havde set en gribende udsendelse om en Hiroshimafamilies liv efter krigen som strålingsofre foratombomben. "Strålefar" er en forsker, der under et forsøg med atomkraft modtager en så enorm strålingsdosis - og overlever, at han efterstræbes af gangstere til udnyttelse som energikilde!! Sammyog Jack skal beskytte ham under en flytning til det koldere Nordpolen. Og gangsterne snydes, fordi S' stråling bl.a. brænder skibe op og smelter indlandsisen! Den anstrengt chazy stil søges holdtind i slutningen ved at han bliver et kuldecentrum under et forsøg på at aflade ham. Fra Grønland til Sahara! Nej - det er ikke sort humor. Det er ïamme Cauvin, der i hæfte 3 af Blåfrakkernebenyttede en sydstats-kz-lejr som udgangspunkt for en "fornøjelig" flugt- og slå-påtæven-historie. Form og indhold (tegn. er af Berck) forenes i det groft forenklede, det rent pjattede, det mands-og voldsforherligende - og idet etisk uanstændige! Er atomstrålingen og dens ofre noget så perifert, at man kan lave grin dermed i en meningsløs voldsserie - og håbe på, at de off. biblioteker vilanskaffe makværket som "harmløs underholdning"?.

Read the full assessment

I dette 12. tegneseriealbum om de to Chicago-gorillaer Sammy Day og Jack Attaway får de til opgave at beskytte en videnskabsmand, som ved et uheld med et eksperiment er blevet et omvandrendekraft-varme-værk, og som nogle skurkagtige eksistenser vil have fingre i og tjene penge på. De bringer de to uheldige helte til både Nordpolen og Sahara, men hvordan den ret forudsigelige handling- det er trods alt 12. album i serien fra den ret idefattige Cauvins hånd - får forbundet disse to lokaliteter vil det føre for vidt at komme ind på her. - Cauvin har tidligere skrevet et paryderst grinagtige og underholdende Sammy-historier, men som antydet hører dette ikke til i den kategori. Som så ofte før kunne man godt unde den håndværksmæssige udmærkede tegner Berck et mereiderigt manuskript at arbejde med, for hans tegninger er så absolut seriens største aktiv. Men så længe Cauvin lader ham i stikken med gumpetunge vittighedskonstruktioner, forudsigeligehandlingsforløb og overfladiskepersonbeskrivelser, bliver helhedsindtrykket en overflødig og uinteressant tegneserietrivialitet for store børn og unge.

Read the full assessment