Høeckske haiku-digte om livet i al sin simple overdådighed. Naturen, teknologien, fortidens koryfæer og nutidens kunst, musik og litteratur tages til indtægt, mens Høeck vandrer rundt i sit Heartland. Til læsere af haiku og dansk poesi.
Haiku-digte, hvor digtene er sat op i fire tre-linjede vers, der holder de metriske 5-7-5 stavelser, men ellers er fri i både form og indhold. Digtene kredser især om naturoplevelser, men også om det digitale liv, tøjmærker, Dylan, Bowie, Hölderlin og Claussen, som kryber ind i en art stream-of-consciesness vers, der inddrager udpræget brug af engelske udtryk og sangtekster. Nogle digte er holdt helt på engelsk. Digtene modsiger egne gamle digte og hiver fornyet inspiration ind fra musik og billedkunst. En kort række apokalyptiske digte er skrevet med versaler. Det sidste digt bedyrer digterens afslutning af forfatterskabet.
Høeck er så egenartet, men også så stor en digter, at han for længst er blevet et adjektiv, og denne samling buldrer over af det Høeckske, det systemiske men åbne poetiske blik på verden og tiden og fortiden. Høeck er en mester ud i de skævt humoristiske sidestik og de nogle gange tæt på zenagtige sentenser. Findes der et password, en endelig algoritme, der åbner verden for alt mellem himmel og jord, så er dette et ganske godt bud.
Høeck er radikalt sin egen, men digtere, der på hver deres måde minder om det Høeckske, er fx I. Christensen, P. Laugesen, R. Nikolajsen, M. Søkilde og U. Andkjær Olsen.