Tegneseriealbum 2 med den amerikanske tegner, Wrightson, starter med to siders tilbageblik til den skæbne, som overgik ing. Alec Holland og gjorde ham til Swampthing - et uhyrligt monster (se79/29). Pludselig optræder så en flok af andre misfostre, der overmander ham. Arcane, deres herre, vil handle: A.H. kan genopstå, hvis Arcane får monstrets styrke. I første omgang skerforvandlingen, men A.H. fortryder, fordi Arcane kun vil magt og kold hævn. I sidste halvdel af historien optræder et andet forvrænget menneske, Patchwork-manden. Han redder sin datter, men dør. Ogi næste album kan Swampthing så jages videre. Tegningerne er stadig s/h og med enorm spændvidde i deres visuelle virkninger. Deres budskab om det stakkels, ensomme væsen, formidles i en grotesk,forvredet uhyggestemning, der på mig kun virker som uhygge. Det er ikke for børn, og vil man bruge Wrightson i undervisningen med unge, er bd. 1 mere anvendelig, også i kraft af en meget enklerehandling uden ufor-løste ender.