"Man kan undre sig over, at en popsanger som Robin Thicke overhovedet er nået til tops. Særlig ung er han ikke. Han ligner en dårlig imitator af George Michael i de tidlige solodage (...) Musikalsk set er han en ubehændig Marvin Gaye-kopist. Men måske er Thickes succes et fingerpeg om, at scorekulturens store kønspolitiske backlash er sivet så langt ind i mainstreamen, at popsangere med stærk identifikationskraft nu kan profilere sig som slemme fyre. Sidste år hærgede Robin Thicke hitlisterne med det kontroversielle monsterhit "Blurred Lines", der med sit "din mund siger nej, men dine øjne siger ja"-tema ifølge mange kritikere medvirkede til udbredelsen af det, man betegner som voldtægtskultur. Nu er han tilbage med et album tilegnet ekskonen Paula Patton ... Noget kunne tyde på, at Thicke bevidst trækker på tidens diskussioner om den vrede, hvide mand, der opfatter et brudt parforhold som en krænkelse af sine mandlige privilegier. "Paula" lyder som et opkog afsamtligekulturelle overleveringer af den forsmåede og elskovssyge mand, der opfatter uønsket opmærksomhed som romantisk og ikke kan forstå et nej'".