SBi-anvisning 268 beskriver, hvordan PCB-forurening af indeluften afhjælpes, og hvordan PCB håndteres, når man renoverer eller nedriver bygninger med PCB. Desuden forklarer anvisningen, hvordan processen forløber, når PCB-problemer afhjælpes, og når bygninger med PCB renoveres eller rives ned. Uanset om der er tale om afhjælpning, renovering eller nedrivning kan arbejdet generere PCB-holdigt affald. Anvisningen forklarer derfor, hvordan affaldet håndteres, og hvordan man beskytter mennesker og miljø under arbejdet.