Pelléas et Mélisande

"Zürichs omgang med Debussy er en af den slags forestillinger. Svær at holde af, symbolistisk overgjort og alt, alt for bogstavelig ... Scenen, hvor hun fra sit tårn lader sit lange, lange hår falde ned over ham, foregår i en Citroën, der er kørt fast i sneen ... Musikken er yderst velspillet og tanken fra podiet klar. Sangerne er helt overordnet på samme høje niveau".

Read review

"This is astonishing, though regrettably not for the right reasons ... In fact ... director Robert Wilson's production ... is minimalist to the point of absurdity ... The characters' slow movements and lack of contact recall Japanese Noh theatre, which is interesting, but simply uninvolving here ... So how about simply ... enjoy the excellent cast and fine orchestral playing? No joy here either, alas. Far from it, in fact ... This is a shoddy product".

"Alt går op i en højere enhed i Robert Wilsons opsætning af Debussys Pelléas et Mélisande ... Hvor den dramatiske, visuelle side stadig lever op til sin status som et ikon blandt operaopsætninger, så er det sanglige niveau mere svingende. Stéphane Degout har decideret problemer med højden i rollen som Pelléas ... Stærkest står Vincent Le Texier ... Orkestret fra Pariseroperaen spiller sikkert under ledelse af Philippe Jordan".

"Pelléas presents a huge challenge to both conductor and producer, and Welser-Möst is this Zurich staging's greatest strength - a measures, clear, coolly poetic reading ... this is a fine singer-actor cast".

"Jeg var betaget af denne opsætning, da den blev opført på Malmö Operaen i foråret 2016, men på dvd træder dens kvaliteter endnu tydeligere frem ... Sangerne er franske, designere er franske ... Lidet overraskende føles den meget fransk ... I øjenhøjde er Marc Mauillons Pelléas mere overbevisende end på afstand i teatret ... Live var Jenny Daviet en stærk Mélisande og det samme er tilfældet tæt på ... Lydene fra orkestergraven er udsøgte ... Pascal presser aldrig citronen eller bevæger sig ind på verismens domæne".

"Pelly ... holder tungen lige i munden afpasset til operaens symbolistiske stemning og i en scenografi, der giver mindelser til billeder af Hammershøjs stille interiører ... Dessay fylder rollen perfekt og kommer i sin subtile fremstilling helt ind under huden på Mélisande-figuren ... Således en stærk anbefalelsesværdig Pélleas og Mélisande".