Sajjad er 15 år og pakistaner. I mere end 10 år har han boet i Norge sammen med sine forældre og sine søskende. Han har klaret sig godt i Norge, taler sproget flydende, har god kontakt tilsine jævnaldrende og har endnu ikke besvær med at skulle være både pakistaner (hjemme) og nordmand (ude). Bogen handler om de 2 år, hvod Sajjads to verdener for alvor støder sammen, fordi hanbegynder at gøre oprør mod sin familie, da faderen forlanger, at han skal være 100% pakistaner. Det vil Sajjad ikke, men han er samtidig også kritisk overfor det norske samfund. Da faderen kræver,at han som 17-årig tager til Pakistan og gifter sig med en pakistansk pige, som familien har fundet til ham, gør han voldsomt oprør og ved nu, at han selv må finde ud af, hvordan han skal leve ifremtiden. Bogen er skrevet af en 16-årig pakistansk dreng, og den skildrer fremragende det svære dilemma, en ung indvandrer befinder sig i - den sproglige usikkerhed bærer man helt over med. Enfængslende bog for alle unge,både indvandrere og indfødte, og den vil også være et glimrende udgangspunkt for debat om moral og holdninger, da den ingen færdige løsninger giver. Den er forholdsvislet læst og vil i børnebiblioteket kunne anvendes af de 12-15-årige unge.