Books / fiction for children / roman

Pesten på Løvendal


Description


På Løvendal roder børnene i fortiden i et hemmeligt laboratorium. Thor bliver syg med symptomer på pest, og snart valfarter journalister, politi og forskere fra Rigshospitalet til det gamle slot.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2012

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 7. June 2012

Roman for børn på 10-13 år, der kan lide at læse en historie i nutiden med mystik fra fortiden. Forsiden signalerer for meget historisk roman i forhold til indholdet. Velegnet som fiktionslæsning i forbindelse med pest-tema.

Med titlen og forsideillustrationen kunne man tro, at der var tale om en historisk roman, men det er ikke tilfældet. Ikke helt i hvert fald, for selv om historien foregår i nutiden, så får forfatteren alligevel sneget en kort fortælling ind fra midten af 1600-tallet, hvor pesten hærgede i Danmark. På Løvendal slot er børnene alene hjemme. Thor bliver syg, efter at have tabt et reagensglas i slottets hemmelige laboratorium. Og da symptomerne ligner pest bliver Løvendal belejret, ikke alene af en rasende snestorm, men også af journalister, politi og forskere fra Rigshospitalet. Bogen har et godt fokus på pest, sygdomme, kemi og biologi, men hovedhistorien er langtrukken, rodet og med et alt for omfattende persongalleri. Bagerst er et kort faktuelt kapitel om pestens historie.

Forfatteren byder på mere mystik fra fortiden i Den halshuggede jomfru, som er første bog med børnene fra Løvendal. En anden bog om pest kunne være Michael Næsted Nielsens I pestens skygge.

Anden bog om slottet Løvendal. Rodet roman om pest, men med et godt faghistorisk fundament.