Books / nonfiction / biografier

Peter Aalbæk skaber sig : fortællingen om en usædvanlig mand og hans sidste store projekt


Description


Gennem et halvt år har journalist Anders Ryehauge fulgt filmproducent Peter Aalbæk i hans bestræbelser på at skabe et bæredygtigt liv. Det er der kommet en spændende og velresearchet biografi ud af, som lægger nye vinkler og nuancer på det billede af Aalbæk, som er kendt i offentligheden. For en bred gruppe af biografilæsere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2020

By

By

Michael Linde Larsen

d. 20. Oct. 2020

Gennem et halvt år har journalist Anders Ryehauge fulgt filmproducent Peter Aalbæk i hans bestræbelser på at skabe et bæredygtigt liv. Det er der kommet en spændende og velresearchet biografi ud af, som lægger nye vinkler og nuancer på det billede af Aalbæk, som er kendt i offentligheden. For en bred gruppe af biografilæsere.

I et nutidsspor følger vi Aalbæk på Zentropa og på hjemegnen, hvor han arbejder på at oprette sin egen økologiske landsby. Sideløbende er der et spor med tilbageblik på Ålens arbejdsliv som filmmand med de tilhørende konflikter og provokationer. Han har stærke holdninger til bl.a. MeToo, københavneri og dobbeltmoral og et stort ønske om at skabe et bedre liv for sig selv og sine efterkommere. Noget af bogen er direkte afskrifter af samtaler med familie og venner i forsamlingshuset i Herfølge. Andre afsnit består af samtaler med Anders Ryehauge, hvor Aalbæk bl.a. fortæller om samarbejdet med Lars von Trier og Susanne Bier, forholdet til sin far og forholdet til sin egen familie. Men mest er det en bog om det nære og gode liv og ønsket om gøre en forskel, inden det er for sent.

Bogen lever i kraft af Peter Aalbæks autenticitet og ærlighed. De forskellige fortælletekniske metoder gør biografien levende, og med Aalbæks bramfrie ytringer keder man sig ikke under læsningen. Det er en biografi, som nuanceret skildrer en af dansk kulturlivs mest markante skikkelser.

Bogen bygger ovenpå og lægger sig fint i forlængelse af Uden cigar fra 2001.