"Her er vi i triste hverdagsomgivelser [en slags nutid i Udkantsengland], og Richard Jones har fat i den lange ende ... at alle er tabere, og at taberne er de første, der er parate til at kanøfle deres egne ... De gode hensigter med opsætningen tabes på gulvet, og det er dobbelt bittert, fordi det musikalske niveau er så tårnhøjt, både hos sangere, kor og orkester, og mesterligt styret af den unge engelske dirigent Robin Ticciati".