Books / fiction for children / eventyr

Peter og prinsessen


Description


Prinsessen skal giftes, men ingen af de mange friere kan klare de tre opgaver. Men så kommer den fattige Peter, og så tager tingene pludselig fart...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 1999

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 25. Nov. 1999

Eventyr skrevet så nybegynderlæsere kan være med. Det er eventyret om prinsessen, der skal giftes; mange friere prøver at klare de tre opgaver, der skal løses, før de kan få prinsessen, men ingen af de mange friere klarer det. Så kommer den fattige fyr Peter, og han er så heldig at få hjælp af en gammel kone, og så tager tingene lige pludselig fart... Historien minder i mange aspekter lidt om eventyret Klodshans, om den fattige unge mand, der narrer kongen og prinsessen, og til sidst ender med prinsessen som kone og det halve kongerige! Bogen er illustreret med farvetegninger, der fint supplerer teksten og tilføjer en ekstra dimension. Min eneste anke er skrifttypens størrelse, når man nu laver en letlæsningsbog, hvorfor bruger man så sådan en lille skrift, det gør det sværere at skelne de enkelte bogstaver fra hinanden. Et letlæsningseventyr for de 8-9-årige.


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 1999

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 25. Nov. 1999

Susanna Hartmann er mest kendt for sine illustrationer til et pænt antal børnebøger, men i denne udgivelse forsøger hun sig både som forfatter og illustrator. Det sker i serien Læs selv eventyr, hvor hun inden for en meget traditionel ramme, hvad eventyr angår, fortæller historien om den kække Peter som vinder prinsessen og det halve kongerige. Tre svære prøver skal Peter igennem før han kan sætte sig til rette ved siden af prinsessen, men inden da har han også fået hjælp af en gammel kone som forærer ham en magisk fløjte. Det er med genkendelsens glæde eventyret læses. Vi ved at Peter nok skal klare skærene, så spændingen er hvordan, og det er her Peter viser sin snedighed ved at få krammet på både far og datter. Fortællingen er holdt på lix 12 så den tilgodeser læsetræningen fra omkring midten af 2. klasse. Den noget troskyldige og lidt for pæne streg følger udmærket fortællingens tone.