Books / fiction for children / sjove bøger

Peter Pedal spiller fodbold


Description


Peter Pedals venner spiller fodbold. Peter vil også være med, men han kender ikke reglerne og laver alle mulige andre ting end at spille fodbold. Den nysgerrige abe begynder på fodboldskole og ender som kampens helt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Dec. 2017

By

By

Marianne Agger

d. 1. Dec. 2017

Kan Peter Pedal spille fodbold? Svaret findes i denne nye billedbog om den søde, nysgerrige abe. Til børn fra ca. 3-6 år.

Peter Pedal er i parken for at lege. Alle hans venner er der også. Dog ikke på legepladsen. De spiller fodbold. Peter vil også være med, men han kender ikke reglerne, så han tager med til fodboldtræning. Han er ikke så god til at koncentrere sig om øvelserne, men han synes, det er sjovt. Til en kamp ender Peter med at blive dagens helt, for som målmand kan han svinge sig og gribe bolden gang efter gang. Forfatter Monica Perez og illustrator Anna Grossnickle Hines har tidligere udgivet Peter Pedal og pyjamasfesten.

Peter Pedal kaster sig som sædvanligt ud i noget nyt med stor iver og nysgerrighed. Han laver ballade på en meget uskyldig og forsigtig måde, og hele miljøet omkring ham er rart og hyggeligt. Det er sjovt at læse, hvordan Peter ikke er helt med på reglerne og laver andre ting, end det han skal som fodboldspiller. Teksten er let at følge med i, og tegningerne er simple uden mange deltaljer. Man er ikke i tvivl om, at det er Peter Pedals univers, selvom jeg synes, at en anden Peter Pedal-tegner, Mary O'Keefe Young, har en streg, der er mere lig den originale af H.A. Rey.

En anden bog om dyr og fodbold er fx Vild med fodbold. Ellers er bogen meget i stil med de forrige bøger om Peter Pedal.