Den svære kærlighed mellem den midaldrende kunstner og den unge mand, som kunstneren bliver meget forelsket i. Satirisk drama, specifikt til dem, der nyder et godt europæisk kammerspil.
Køln, 1972. Vi møder den midaldrende flamboyante filmskaber Peter von Kant der bor sammen med tjeneren/assistenten Karl, som er forelsket i Peter. En dag kommer den unge mand Amir på besøg og Peter bliver hovedkulds forelsket i ham. Så Peter vil gøre Amir til filmstjerne og han lader ham flytte ind. De store følelser får frit spil og kunsten lever. Men så vil Amir ikke mere, han vil flytte tilbage til sin kone og det truer Peters eksistens. Filmen er instrueret af den franske mesterinstruktør François Ozon. Filmen er inspireret af den tyske filmskaber Rainer Werner Fassbinders "Petra von Kants bitre tårer" fra 1972.
Filmens anker er Denis Ménochets fremragende skildring af filmskaberen Peter von Kant, der på ene side opfører sig som en kunstnerisk verdensmand, og på den anden side som et lille hysterisk barn. Filmen bruger også den ene location formidabelt og i det hele taget er transformationen fra et kammerspil på scenen overført fint til film. Når filmen truer med at gå lidt i tomgang, så stjæler Ménochet endnu en scene og det gør, at filmen trods visse svagheder, holder niveau. For de filminteresserede er der mange fine detaljer.
Ozon har eksempelvis tidligere instrueret mesterværket Frantz.