Books / fiction / roman

Peter Wimsey finder fem falske spor : kriminalroman


Description


Krimi fra Skotland, hvor Lord Peter Wimsey hjælper det lokale politi med at opklare et mord i en kunstnerkoloni, hvor mange har motiv til drabet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Karsten Just

d. 18. Dec. 2018

Originaludgave 1931. Udkom første gang på dansk 1953, sidste gang i 1975. Prototypen på en Wimsey-roman, den klassiske "whodunnit", hvor beviser og forklaringer hele tiden skifter og hvorhelten i den sidste ende på trods af alle besværligheder deducerer sig frem til den rette løsning på det uhyre indviklede problem. Hans Højvelbårenhed Lord Peter Wimsey bliver under sitsommerophold i en kunstnerkoloni i det sydlige Skotland indblandet i opklaringen af mordet på en lokal kunstner der findes i en bjergbæk, tilsyneladende druknet, men i virkeligheden dræbt ved etslag i tindingen. En række lokale kunstnere kan have udført mordet, men gennem mange forviklinger og skiftende forklaringer når Wimsey frem til den rette løsning og kan i sidste kapitel løse gådenfor de måbende politifolk. En typisk Sayers, der ikke lever på de dramatiske begivenheder, men på miljøskildring, de nuancerede persontegninger, sit portræt af den lettere affekterede Wimsey, ogsin fine lune og ironi i skildringenaf dette lille engelske mini-samfund. Måske ikke et af Sayers mesterværker, men inden for sin genre en ganske underholdende sag. Samme oversættelse som udgaveni 1953, hvilket giver romanen et noget altmodisch præg, der egentlig passer handlingen ganske fint.


The libraries' assessment

d. 24. Oct. 2013

By

By

Per Månson

d. 24. Oct. 2013

For læsere af klassiske engelske krimier med mere landlig hygge end vold.

Engelske Sayers (1893-1957) var fra 1920'erne og frem den store krimidronning. Denne bog er den sjette i den kronologiske nyudgivelse af hendes serie med den aristokratiske amatørdetektiv Peter Wimsey. Han er denne gang på ferie i en skotsk kystby, der tiltrækker mange kunstnere. En af dem er tilsyneladende faldet ved nogle klipper, men PW påpeger hurtigt, at der er tale om mord. Rigtig mange af de andre kunstnere har motiv til mordet, da afdøde var en yderst ubehagelig størrelse, og PW går sammen med det lokale politi i gang med at finde den skyldige. Det er rigtig gammeldags opklaringsarbejde med snedige afhøringer, intuition og deduktion. Den oprindelige danske oversættelse er bearbejdet og sproglig ajourført, men 1930'er tonen er bibeholdt og formatet er mere læsevenligt.

Sayers sammenlignes ofte med Agathe Christie, men også de mange, der fx ser tv-serien Kriminalkommissær Barnaby vil kunne læse Sayers.

En charmerende klassisk krimi.