Phil Perfects rock'n'roll krønike

Phil Perfects Rock'n'roll krønike er en samling på 18 små historier, alle med musik og musikere som samlende element, hovedsageligt indenfor rockmusik. Phil Perfect, musikjournalist, og hansven Sam Bronx, er personerne, der kæder historierne sammen. Tegneren Serge Clerc har leveret bidrag til det franske tegneseriemagasin 'Metal hurlant' (Total Metal), og foreliggende samling ersandsynligvis hentet herfra. De fiktive personer er bevidst holdt i en anonym, stærkt karikeret streg, hvorimod de faktiske personer er tegnet efter idealbillederne. Vi kommer bl.a. rundt om ElvisPresley, The Beatles, David Bowie og sågar Frank Sinatra. Sammenkædningen af rockmusik og tegneserie, to områder indenfor underholdning, der er vokset sig store på nogenlunde samme tid, er enudmærket ide, men som man desværre må erkende, ikke er lykkedes med denne udgivelse. Dertil er pointerne for spidsfindige og kræver tillige en god rockhistorisk viden. Da selv 10.klasses elever erfor unge til at have etindgående kendskab til de fremstillede idoler, må albummet derfor betegnes som uden interesse for skolebiblioteket.

Read the full assessment

En rockhistorie på tegneserieformel kunne man sagtens forestille sig, og dette belgiske forsøg er mig bekendt det første på dansk. Det er imidlertid en skuffelse. Det skyldes den valgte form.Den er diffus, ukronologisk og et sammensurium af dels opdigtede el. ogskure episoder, dels genkendelige sådanne. Skønt det hele hist. jo umuligt kan rummes i et enkelt album, er det her så abruptog usammenhængende, at det bliver en stor, uspændende ligegyldighed: denne række af korte, tilfældigt valgte 'flash' er ikke kære gamle 'kendinge' for folk gamle nok til at have mødt dem før, ogikke spændende oplysning om et populært emne for de yngre. Et eks. er afsnittet, hvor rockjournalisten Phil Perfect er i Hamborg i 62, på jagt efter 'manden i sort'. Han finder ham i Star Club,hvor hans gorillaer en aften pågriber sangeren fra et eng. orkester, The Beatles. P. forfølger dem i bil, men når kun at se et lig blive dumpet i havnen, han mener, det må være ham musikeren, JohnLennon. Exit TheBeatles. Tegn. er unuancerede, stive og karikerede, uden mange detaljer og uden noget miljø at fordybe sig i. Mig forekommer det, at albummet tager rocken som een stor, halvdårligvittighed - og hvilken rock- eller tegneseriefan kan være tjent med det?.

Read the full assessment