"'Phoenix' er et velproduceret, men også totalt nuanceforladt album, der mest af alt kommer til at fremstå som tidstypisk popstøj. Der sker så lidt musikalsk hen over albummets lille times spilletid, at ens tanker driver væk. Lige meget, hvor hårdt man prøver, er det virkelig svært at fastholde koncentrationen ... Sangene bevæger sig genremæssigt i et poleret popunivers med Oras stemme, synthfigurer og tekster om kompliceret kærlighed som omdrejningspunktet ... 'Phoenix' er et velproduceret, men også meget anonymt album, der gør det svært at gennemskue, hvad det er for en Fugl Føniks-historie, den britiske sangerinde gerne vil fortælle".