En fantastisk beretning fra 2. verdenskrig, der også er baggrundsstof for den et par år gamle Polanski-film af samme navn. I en lavmålt tone fortæller den polsk-jødiske pianist og komponist om årene 1939-1945, som han oplevede dem i et krigsramt Polen, i Warszawas ghetto og som en jaget flygtning i ruinerne af den polske hovedstad. Det er en beretning om en stærk personlighed, der måtte opleve at miste hele sin familie, om angst, usikkerhed og holdepunkterne i musikken og litteraturen i en ellers håbløs situation. Det er barsk læsning, der skildrer forfatterens møde med menneskelig nød, grusom brutalitet, pludselig død - og uventet medmenneskelighed, da en tysk officer redder hans liv lige før krigsafslutningen. Beretningen afrundes af citater fra den tyske officers dagbog, der dokumenterer en tysk afstandstagen fra nazismens ugerninger i Polen og en epilog, hvor Wolf Biermann, sammenknytter de to krigsskæbner. Bogen blev oprindelig udgivet i forfatterens hjemland i 1946, så den er skrevet meget tæt på begivenhederne. Selv om man allerede har læst mange historier fra krigens bagland om truende død og uventet overlevelse, er pianistens stilfærdige beretning fra ghettoen og et krigshærget Polen fascinerende, noget man sent glemmer.