Piano & a microphone 1983

"Den første side af pladen består af ét langt medley med blandt andet '17 Days', 'Purple Rain', en fortolkning af Joni Mitchells 'A Case Of You' samt 'Strange Relationship', som først så dagens lys på Princes anmelderroste dobbeltalbum 'Sign O' The Times (1987) ... På den anden side af medleyet finder man dog - i den langstrakte, løst sammensatte 'Cold Coffee And Cocain' - det mest interessante indslag på denne udgivelse. Her viste Prince for alvor sin nærmest umenneskelige musikalitet med imponerende improvisationer ved klaveret. Denne udgivelse henvender sig dog primært til fans".

Read review

"Improvisationer og swingende funk Albummet spænder bredt i stilarter - fra længselsfuld pop, bluesede spirituals, swingende funk og jazzede improvisationer på 'Strange Relationship'. Enkle steder, hvor der tilsyneladende mangler rytmisk underlægning, bruger han lige munden til lidt beatbox. Det vidner om en musikalitet af en anden verden, at man aldrig keder sig eller mister interessen i løbet af de otte numre, selv om det vitterligt 'blot' er 32 minutter i selskab med et klaver, en legende og hans mikrofon. Princes grundtemaer kommer også til udtryk på albummet - fra liderlig lyst på 'International Lover' til afgrundsdyb længsel på '17 Days' og sjælfuld desperation på 'Mary Don't You Weep' ... 'A Piano & A Microphone' er ikke et uovertruffent mesterværk. Dertil er det alt for ujævnt".

Read review

"I 1983 var Prince 25 år og en eksploderende supernova i popmusikken. 1983 var året midt imellem lp'erne '1999' og 'Purple Rain', der kom i 1984 og definitivt gjorde ham til en de største stjerner ... [Piano & A Microphone 1983] er ubetinget et fascinerende indblik i Princes arbejdsmetode, men betragtet som musik, man bare læner sig tilbage og lytter til for sin fornøjelses skyld, er det en noget mere blandet fornøjelse ... Tre af sangene på 'Piano & A Microphone' har aldrig været udsendt før. Det gælder den skitseagtige 'Wednesday', og så består albummets bagside af to ikke-udsendte sange. Nemlig den funky 'Cold Coffee & Cocaine', hvor det lyder, som om Prince-bagdelen hopper og danser på stolen. Vigtigere end denne workout for kolde stimulanser er den sart flaksende 'Why The Butterflies', hvor påkaldelsen af Mamma lyder virkelig dybfølt. Men, men, men... det er det musikhistoriske aspekt snarere end den rene nydelse, der driver værket på denne udgivelse".

Read review