Tragisk digtkreds om kvinden Picco Picco, som oplever vold og meningsløshed. Til læsere af ny, eksperimenterende poesi.
Fortællende digtsamling, som over 5 dele beretter om kvinden Picco Picco. Indledes med en prolog, hvor en alvidende fortæller træder frem: "Den stakkels Picco Picco hun bristede som et smil under tårer. Og det kan ingen fortænke hende i. Læs blot på de næste sider om det lille skinds oplevelser med død, skyld, blodregn, kvalme, ydmygelse, skam, fedtpletter, gråd, feber, vanvid og mindst tårer. // Nej, livets regnskab går ikke op ..." Herefter overlades fortællingen til Picco Picco. I en fragmenteret form fortæller hun om sit tragiske liv, om forældrene, om mødet med den voldelige Christian, bruddet med ham, tilfældig sex og skammen herover. Til sidst befries hun fra kroppen og går "over i en anden eksistensform / verdens første fritlevende menneskehjerne".
Syret, smalt og (lidt for) sort. Digtene kan læses som et paradoksalt forsøg på at sætte ord på det traumatiske, som undviger sproget, dog med det resultat at meningen ikke altid lader sig tyde.
For en mere vellykket digtsamling, som ligeledes kredser om kvinder og vold, henvises til Marie Silkebergs 23:23Når smil gør ondt fra 2015. For en ikke nær så eksperimenterende digtsamling om samme emne, se Når smil gør ondtFor en mere vellykket digtsamling, som ligeledes kredser om kvinder og vold, henvises til Marie Silkebergs 23:23 fra 2015. For en ikke nær så eksperimenterende digtsamling om samme emne, se .