Books / fiction for children

Pigen, der fik ordene galt i halsen


Description


Billedbog. For pigen Nynne føles generthed som en krumme i halsen, der vokser til et helt franskbrød, når hun forsøger at tale med andre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 2015

By

By

Louise Urban Andersen

d. 28. Jan. 2015

Glimrende billedbog om generthed og taleblokering, der kan læses som en god historie for 3-7-årige, men som også kan anvendes som samtalebog til bearbejdning af generthed i børnehave og indskoling.

Pigen Nynne vil gerne være sammen med de andre børn, men når hun skal tale, føles det som om der er en krumme i halsen, der vokser sig stor som et franskbrød. Hun bliver varm i kinderne og så genert, at hun må gå væk. Når det sker, ringer hun til far, der henter hende i skolen. En dag går Nynne gennem byen og møder tilfældigt en operasanger, der har haft samme problem som hende, og han viser hende, hvordan hun selv kan styre genertheden.

En rigtig fin billedbog, som rent typografisk har nogle meget fine detaljer, der understreger Nynnes følelser. Illustrationernes farver er dybe og stemningsmættede. Bogens emne er svært, men teksten og billedsproget med krummen, der kommer til at føles som et franskbrød i halsen er virkningsfuldt, så emnet kommer til at virke let at tale med det generte barn om.

I bibliotekernes billedbogskrybber findes der i forvejen en del bøger om generthed for målgruppen, bl.a. En stor dag for Max!.