Books / fiction for children / noveller

Pigen med glimmer på har en plan


Description


Pigen med glimmer på, Glimella, får besøg af sin nye veninde Tam. Alt skal være klar, til Tam kommer. Hun skal bare lige have bygget et slot først. Sjov billedbog for børn fra 4-7 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2022

By

By

Marianne Agger

d. 28. Oct. 2022

Pigen med glimmer på, Glimella, får besøg af sin nye veninde Tam. Alt skal være klar, til Tam kommer. Hun skal bare lige have bygget et slot først. Sjov billedbog for børn fra 4-7 år.

Glimella får besøg af sin nye veninde Tam, der skal overnatte hos hende. Glimella har sit glitrende outfit på, hun har fundet gode brætspil frem og alt, der hører til et overdådigt teselskab. Hun mangler bare et slot til hende og Tam. Hun kalder på sin far for at få hjælp. Glimella har lavet en tegning over, hvordan slottet skal se ud, men det er ikke helt så let at føre projektet ud i livet, som hun forestiller sig. Men med fars hjælp og tålmodighed ender hun med at få lavet et endnu flottere slot, end hun havde håbet på. Tam bliver meget imponeret, da hun kommer. Dette er efterfølgeren til Pigen med glimmer på.

Sprudlende og glitrende billedbog i et farverigt og kreativt univers med masser af glimmer. Det er en hyldest til fantasi, leg og kreativitet, der nogle gange også kræver lidt tålmodighed og fleksibilitet. Historien er velfortalt, og tegningerne er charmerende og festlige.

Præcis som den skal være er en anden billedbog om at være kreativ, og om at tingene bliver lidt anderledes end planlagt.