Books / fiction / dramatik

Pigerne ved siden af : et ungdomsstykke om et bosted


Description


Skuespil. De fem piger på bostedet Villa Pax forsøger at få en dagligdag til at fungere sammen, godt hjulpet af deres tilknyttede socialpædagog Jeanne. Men det er ikke let, og da Jeanne får nyt job og skal tage afsked med pigerne, krakelerer det for en af dem. 8 roller, 3 scener/locations. Varighed: Ca. 45 minutter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2014

By

By

Vibeke Axelsen

d. 7. Mar. 2014

Dramastykket kan opføres af unge fra ca. 17 år. Stykket henvender sig til unge og voksne både som aktører og som tilhørere.

Drama. Handlingen foregår på et bosted, hvor der bor fem 18-19-årige piger med en tilknyttet pædagog. Pigerne har alle en tung bagage med sig fra deres liv indtil nu. De lider af forskellige former for psykisk sygdom og sociale vanskeligheder. Pigernes indbyrdes relationer og de enkeltes skæbner rulles i løbet af stykket ud for tilhørerne. Præsentationen af bostedet foregår som indledning ved, at to ældre kvinder, som er naboer, taler om huset og dets beboere; den ene stærkt kritisk, den anden mere udglattende og forstående. Der er 8 roller, som kan minimeres til 6. Scenerne er udstyrsmæssigt enkle og få. Stykket varer ca. 45 minutter. Stykket er meget repliktungt, og der er megen tale. Regibemærkninger er der få af. Sproget mellem pigerne er hårdt og kontant, og det er underskud, der kendetegner samtalerne. Samtalerne er meget direkte, og informationsmængden er stor og kompakt. Slutningen er realistisk og trist.

Beskrivelsen lægger sig uhyggelig tæt op ad virkeligheden, som den ser ud på mange forskellige bosteder for unge i Danmark.

Ved at læse stykket bliver man beklemt og forstemt, og det kan være svært at ane nogen form for håb. Sådan vil det nok også virke på tilhørere. Som oplæg til debat, vil det kunne bruges. Stykket er så teksttungt, at skuespillerne skal være vant til at spille drama. For ungdomsuddannelser, højskoler, dramaskoler etc.



Information and editions