Books / fiction for children / rim

Piggas hemmelighed


Description


Billedbog på vers. Pindsvinet Pigga har så travlt med husarbejdet at hun slet ikke har tid til sine venner grisen Gysse, bamsen, elefanten og lille Lise. Det ligner slet ikke Pigga, og de fire venner undrer sig. Hvad er der mon galt?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2000

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 14. Sep. 2000

En billedbog med et noget umotiveret nostalgisk look allerede fra forsiden. I poetiske akvareller med douce farveholdning skildres en episode i en slags legetøjsverden, hvor personerne hovedsagelig er forskellige slags dyr f.eks. gris i matrostøj, elefant i yndig kjole m.m. Hovedpersonen er Pigga Pindsvin, der bærer på en hemmelighed. Teksten er sat med en skråskriftlignende skrifttype og er udformet med enderim, der ikke altid virker lige oplæsningsvenlige. Såvel tekst- som illustrationsside signalerer gamle dage. Der er brugt ord som stikkelsbærkompot, underskørt, fejeskarn, barselsgilde m.fl. Selve Piggas hemmelighed afsløres til sidst. Det viser sig, hvorfor hun har haft så travlt hele dagen, og hvorfor hun var nødt til at svigte vennerne. Hun har nemlig født en lille, yndig pindsvineunge. Hyggelig billedbog uden dybere mening. Til oplæsning fra 4-6 år.


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2000

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 14. Sep. 2000

Svensk landlig dyreidyl i Lena Andersons søde bløde streg og cremede pasteller. Læg dertil en tekst på vers, sat i en nostalgisk håndskriftsagtig sats - kan det være hyggeligere? Nej, det kan det næsten ikke, men heldigvis bliver det hverken for sødt eller for meget kliché. Historiens personer har vi tidligere set i Tik Tak (1997), men her er pindsvinet Pigga gjort til hovedperson. Indledningen viser hende alene i natten og antyder at hun bærer på en hemmelighed. Men ellers foregår historien i løbet af en dag hvor Pigga har usædvanlig travlt med huslige gøremål. Så travlt at hun afviser først grisen, så bamsen, elefanten og lille Lise der alle kommer til hende med hver sit ærinde i tiltro til at hun er sit sædvanlige selskabelige selv. Dybt skuffede gør de fire klar til at tage hjem, men netop da kommer Pigga ud og viser dem årsagen til at hun ikke har haft tid til sine venner: den yndigste lille pindsvinebaby i hvide sokker og sparkedragt. Og jeg behøver vel ikke at nævne at en problematisering af temaet enlig mor/manglende far her glimrer ved sit behagelige fravær. Versene kører o.k., men bliver af og til aht. rimene lidt komisk blandede i sprogtonen som fx "jeg fatter ej en dyt". Fra 3 år.



Information and editions