Books / fiction / roman

Pilanis ånd


Description


Maleren Maria er kørt fast både i sin kunst og sit ægteskab og rejser fra Oslo til Hawaii for at finde sin polynesiske oldemor Pilanis fodspor og dermed måske en ny retning i livet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. May 2001

By

By

Lone Krøgh

d. 29. May 2001

For 15-20 år siden kunne en roman som denne måske have vakt en vis interesse blandt tidens politisk korrekte læsere. Nu virker den uendelig passé og uinteressant. Maria på 48 bor i Oslo og maler til husbehov. Hun er gift med Leif, men de har egentlig aldrig haft noget at sige hinanden. De voksne børn er flyttet hjemmefra og har ikke megen kontakt til hjemmet. Marias oldemor var fra Hawaii, og i desperation beslutter Maria sig for at tage dertil for at finde sine rødder. Der møder hun sit livs kærlighed i Gregory, en amerikansk psykologiprofessor med interesse for shamanistiske ritualer. Efter to lykkelige måneder, hvor Maria med Gregorys hjælp har fundet sig selv og fået øje på sine muligheder, beslutter hun sig alligevel for at vende tilbage til Norge - men ikke for at leve sammen med Leif. Norge er trods alt det land og den kulturkreds, at hun er rundet, så det er her, hun vil leve som en fri kvinde. Pilanis ånd er en skematisk og forudsigelig jeg-roman om midtvejskrise, opbrud, personlig udvikling og en holistisk tilgang til krop og sjæl. Forsiden afspejler indholdet og bagsideteksten røber romanens spændingspunkt - om Maria vender tilbage til Norge eller ej.


Berlingske tidende

d. 17. June 2001

By

By

Mai Misfeldt

d. 17. June 2001



Information and editions