Books / fiction / digte

Pilgrim : en poetisk rejse igennem livets mangfoldighed af overraskelser og oplevelser


Description


Digte om mødet med natur, dyreliv og kulturer overalt på jordkloden, set i et både universelt og personligt perspektiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Apr. 2010

By

By

Jens Hjøllund

d. 29. Apr. 2010

Naturen og mødet med fremmede kulturer beskrives i disse digte i et både globalt og personligt/eksistentielt perspektiv.

Digtene i Michael O. Jørgensens skønlitterære debutbog vidner om et meget berejst jeg der har et førstehånds kendskab til natur, dyr og kulturer mange forskellige steder på jordkloden. Fra Kinas rismarker og dyrene på den afrikanske savanne til junglen i Amazonas og mødet med masaiernes ritualer. Mødet, udvekslingen, er et gennemgående tema i samlingen. Ikke blot det mellem jeget og det fremmede og anderledes, men også med kærligheden og erotikken i alle dens skikkelser og varianter, både den opfyldte og gengældte, og dens bagside når den slår om i afstand og jalousi. Mest vellykkede er de tekster, hvor mødet med det fremmede afsætter sig som undren og ydmyghed, mens især kærlighedsdigtene og de mere livsfilosofiske digte oftes ikke når ud over klichéerne og det alt for generaliserende udtryk.

Samlingen er Michael O. Jørgensens skønlitterære debut, men han har flere faglitterære udgivelser bag sig, og har i mange sammenhænge arbejdet med dyr, miljø og naturbevarelse.

Sprogligt virker digtene endnu for løse i deres udtryk og kommer i de fleste tilfælde til kort i forhold til de store følelser og livsfilosofiske overvejelser som de tematiserer. Samlingen som helhed skæmmes desværre af en del meningsforstyrrende trykfejl.