Books / fiction for children

Pilskalde skildpadde


Description


Billedbog. Skildpadde Skildvagt føler sig begrænset af det skjold, som forældrene siger, giver ham sikkerhed. Så en dag vælger han at gøre det, som de har advaret ham imod.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2008

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 23. Sep. 2008

Billedbog om at gøre sig fri fra forældrebeskyttelse og konventioner. Fra ca. 4 år.

Forfatter til denne billedbog kræver ikke nærmere præsentation, mens illustrator er debutant. Den unge Skildpadde Skildvagt er træt af sit skjold, som hæmmer, og han vil gerne af med det. Men skjoldet er han født ind i, og det giver sikkerhed, forklarer forældrene. Det eneste, der vil kunne ødelægge det, er et lynnedslag. Det er da også et tordenvejr der ender med at befri ham for skjoldet. Og endelig kan han gøre alle de ting med vennerne, som han har haft lyst til. Denne opbyggelige historie, der handler om frigørelse fra overbeskyttende sikkerhed og oprør mod traditioner og konventioner, er fortalt i et velskrevet, stramt sprog. De helsides illustrationer er holdt i en moderne, dynamisk stil, med en vekslende farveholdning, der går lige fra pink og gul til en flot smaragdgrøn. De forskellige dyr fremstår på samme tid karikerede og naturalistiske. Den håndskrevne tekst indgår som en grafisk del af illustrationerne.

Billedbogen Skildpadden der ville være fin, 1999 handler også om en skildpadde, der befrier sig for sit skjold. I den historie, som har et mindre entydigt budskab end nærværende bog, ender det dog med, at den kombinerer friheden med en tilbagevenden til brug af skjoldet.

Alt i alt en flot illustreret, velfungerende og velskrevet historie, der på en for målgruppen forståelig måde handler om, hvordan det er naturligt og nødvendigt at gøre sig fri af forældrebeskyttelse, vaner og konventioner.