Den belgiske forfatter fik i 1994 udgivet Min bedstefar er løvetæmmer på samme forlag, og nu er turen kommet til den ualmindeligt livskraftige og slagfærdige bedstemor Netty. Svigersønnen er træt af hendes udfoldelser og får hende anbragt på plejehjem, men så går det for alvor galt med de overenergiske og overskruede aktiviteter. Bedstemor kaster sig hjulpet af sine børnebørn ud i kampen mod en skurkagtig parodi på en direktør og hans firmas på ståede overfiskeri af den sildelignende fisk brislingen. Som gaster på sin lystbådspiratskude har hun et par af de andre indsatte fra plejehjemmet, og selvfølgelig ender alt godt. Brislingerne reddes efter en heltedådig indsats af børnebørn og pensionister i skøn forening, og bedste flytter igen sammen med familien. Alt er forudsigeligt, så jeg røber ikke for meget ved at skrive slutningen her, og den noget forskruede humor kan knapt nok få det tynde plot til at glide ned. En barskt udseende Netty ser ud gennem et udstanset koøje på forsiden, som hverken lokker eller skræmmer de potentielle læsere fra 10 år eller lyttere fra 8 år. Bagsiden lover en herlig historie om, at man ikke er gammel, før man selv beslutter det, men vil man læse sådan en, er Beth Junkers ærkedanske Victors verden mange gange bedre og sjovere.