Books / fiction for children / roman

Piratpigen Mary Read. Bind 2 : Dømt til døden


Description


Den unge piratpige Mary Read har reddet den unge skibstømrer Billy fra døden og overtalt ham til at blive pirat. Billy er gået modstræbende med til det, for han er ikke særlig krigerisk, men heldigvis har han Mary til at slås for sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2011

By

By

Vera Hollerup

d. 22. Mar. 2011

Denne bog, der er en fortsættelse af Piratpigen Mary Read, henvender sig til især piger fra 12 år. Bogens fine forside, der er et følsomt nærbillede af Mary Read, giver et tydeligt signal om bogens indhold. Bogen fordrer derfor ingen speciel formidling.

Forfatteren har skrevet adskillige bøger for voksne, og med bøgerne om Mary Read viser hun, at hun er en eminent børnebogsforfatter. Mary, der er forklædt som dreng, er endt på et piratskib, og her redder hun den unge skibstømrer Billy fra døden. Hun overtaler ham til at blive pirat, men Billy er alt andet end krigerisk, og på et tidspunkt overtager Mary en duel for ham og hugger uden tøven hovedet af modstanderen. Senere viser Billy sig at være både modig og beslutsom, da han redder Mary fra galgen. Det er en virkeligt spændende og velskrevet historie, der er fortalt i et letflydende og velklingende sprog. Historien er godt disponeret og munder ud i en slutning, der måske er lykkeligere end virkelighedens. Historien bygger nemlig på autentiske begivenheder, og forfatteren har da også i et udmærket efterskrift gjort opmærksom på de virkelige omstændigheder og det tvivlsomme kildemateriale.

Den overnaturlige sørøverserie Vampirater af Justin Somper vil sikkert også interessere herværende målgruppe.

Det er en virkelig god bog, der uden sentimentalitet fortæller om en historisk person, og samtidig formår at gøre personen levende og interessant med tanker og følelser. Bogen giver også et fint tidsbillede.