Piv er kælenavnet for Sara, der som skilsmissebarn går og har det lidt trist, og som vi med stigende interesse følger og føler med. Hun savner sin far og bliver ikke særlig opmuntret af sin mor og storesøster. De synes alle, det er pinligt at se far som feteret revystjerne på forsiden af et blad sammen med en meget ung dame. Men nu skal Piv og far en tur til familiens græske ferieø, og Piv glæder sig. Det bliver ingen succes, for far har sin nye veninde med. Stemningen er pinlig, Piv og Sissi er ikke på talefod, Piv ser en anstrengt og anderledes far, og ferielivet her er besværligt og primitivt for Sissi. Situationen tilspidses og kulminerer, da Piv ikke kommer hjem fra en båd- og badetur. Egentlig dramatisk bliver det ikke, for Piv trænger til at være alene og nyder natten i en grotte. Trods sin alder, 11-12 år, giver det hende en afklaring, så hun får mod til at vise og sige, hvad hun mener. Heri ligger bogens højdepunkt. Og den falder ikke for at slutte i fryd og gammen og problemløshed, om end i en vis fordragelighed. Der fortælles på en let læst og forståelig måde, persontegninger og situationer er realistiske, og læsere i 4.-6. klasse vil forstå Piv og finde bogen læseværdig og identificerbar.