Planet B

Naturen er ikke døende, den er i forandring. Digte med alternativt natursyn til læsere af økokritisk poesi.

Digtsamling i 6 dele, som kredser om naturen og mennesket i den antropocæne æra. Indledes med et citat af Timothy Morton, ophavsmanden til den mørke økologi, der gør op med den romantiske idé om, at mennesket lever i en tabstilstand, som kun kan genoprettes ved en tilbagevenden til naturen. Iflg. Morton er mennesket altid og allerede del af naturen. Centralt i digtene, som skifter fra det kortfattet lyriske til det febrilt prosaiske, står et jeg, som synes at abonnere på Mortons filosofi: "(jorden går ikke under-under / udsigten fra dit sommerhus bliver bare / lidt anderledes)," hedder det et sted. Naturen fylder digtene, men det er en ikke-idylliseret natur: "I søen / flyder en badeand / jeg føler mig hjemme / i naturen". Jeget synes vredt, når det kalder folk "idioter i parken" og egetræet for "infamt og nederdrægtigt". Naturen er også til stede i teknologiens medierede billeder, i kroppen i form af sygdom og i skriften: "Og op af tastaturet vokser pludselig træerne (…)". Andre steder er det billeder af jeget med en elsket, som betragter Vesterhavet eller oplever efterår i Skanderborg.

En usentimental, næsten provokerende omgang med naturen og sproget. Prosaen knækker over og bliver noget nær rablende særligt i anden halvdel, hvilket udfordrer læsningen.

Theis Ørntofts Digte 2014 er et andet eksempel på økokritisk litteratur.

Read the full assessment