Ridestævnet nærmer sig. Ea springer med Plet, og de er meget dygtige, så de skal deltage i ridestævnet om to dage. Men da Plet spiser for meget græs, får den kolik. Bliver Plet og Ea mon klar til stævnet? Frilæsning for piger fra 7 år.
Den anden bog i serien "Planeten Pony" om pigerne, der dagligt kommer på rideskolen. Bogen hører til "Billebøgerne" (tre biller/ lix 10). Ea rider og springer med Plet, som hun har part i. Pigerne hygger sig med at vaske, strigle og pleje hestene på rideskolen. Liv, Ea og Anne elsker derfor at komme på rideskolen, hvor de oplever både sjove og svære udfordringer - her drejer det sig om heste og kolik. En dag æder Plet så meget græs, at den får kolik. Kan Plet nu deltage ved ridestævnet? Bogen har hårdt omslag og viser pigerne, der går rundt med hesten med kolik.
Farvede illustrationer på alle opslag viser de tre piger, der hygger sig med ponyer. De understøtter den letlæste tekst, der mest består af helsætninger og korte udsagn.
Flere bøger handler om piger, der elsker at gå på rideskole og samværet med heste. Læs også Nini og TarokAlma galopperer eller Alma galopperer. Bøgerne om "Pjok og Petrine" og "Pony & co." er lidt sværere at læseFlere bøger handler om piger, der elsker at gå på rideskole og samværet med heste. Læs også Nini og Tarok eller . Bøgerne om "Pjok og Petrine" og "Pony & co." er lidt sværere at læse.