Mona lever i reklamernes, fotomodellernes og tv-seriernes uvirkelige plastikverden til trods for, at hun reelt er bistandsmodtager og bor i en lejlighed uden bad på Nørrebro. Hele hendesidentitet og eksistens er bundet op på at blive som en Barbie-dukke, uden mangler, uden lugte, uden smerte... uden menneskelighed! Heldigvis har hun et sort job i en videobutik, så hun kan tjeneekstra penge til de plastiske operationer. Netop som projektet er ved at lykkes, og Magnus/Ken har sadlet den hvide hest, ramler hun ind i naboen Vera, en tyk, bebrillet og ganske almindeligteologistuderende. Vera forelsker sig ulykkeligvis i Mona, hvilket får fatale konsekvenser. For Mona ønsker ingen uorden i sin stræben efter det ideelle plastikliv. Mona er beskrevet udefra og meden vis distance, så hun kan forekomme som lidt af et postulat. Historien skal derfor ikke læses for personkarakteristikkens skyld, men for sit budskab. Forfatteren har ramt en tone og et tema, somer oppe i tiden, og da hunfortæller godt og ligetil, vil romanen givetvis nå et publikum af unge og unge voksne - af begge køn. Mette Thomsen har tidligere udgivet: Af en superhelts bekendelser,1994.