Bigum er nok mest kendt som markant billedkunstner, men han har også udgivet tre digtsamlinger: Verdensvasen, Overmorgen og Veteranen, alle i 1990'erne. Bogen her består faktisk af tre selvstændige dele: "Poet-etik", et essay om 90'er-digtningen, "Poetik" om Bigums egen digteriske credo og den tredje selvstændige del digtsamlingen "Den første dag". Digtene er sprogligt og rytmisk velmodulerede, let melankolske og billedstærke med en kant, der også gør dem vedkommende. Som i digtene fra 90'erne bevæger Bigum sig ubesværet fra det koncist iagttagende og pågående til det mere abstrakt eksistentielle i en fabulerende billedrig stil. Fra store alment menneskelige vilkår som i "Døden" til det helt spontane med de nære sanselige iagttagelser, som i "Dagens gøremål": "Jeg kan se på din nakke at du lytter/at du taler/jeg kan se det på dit hår der er sat op i knude og på den lok der er faldet ned/og nu hænger som en g-nøgle(...)". Man fornemmer nu en større (selv)sikkerhed og utvungenhed i det lyriske udtryk både mht. form og indhold. Bigums essay er en personlig og ligefrem beskrivelse af hans egen tid, følelser og begivenheder omkring digteren selv og kendte kolleger først i 90'erne, der repræsenteres med en lille antologi. Det følgende mere reflekterende end egentlig teoretiske poetikafsnit komplementerer derfor fint de ydre begivenheder omkring hans digtning.